Foreningen



Foreningens formål:
at virke for den bedst mulige uddannelse af lærlinge i håndværk og industri.
at støtte lærlinge under uddannelse, samt udlærte under deres videre uddannelse
at skabe bolig for lærlinge, der følger undervisningen på de af undervisningsministeriet godkendte skoler for faglig uddannelse
at oprette boliger for håndværkere og industriarbejdere, som gennem deres arbejde har været tilknyttet håndværk og industri
at tilbyde unge bolig under uddannelsen

Foreningens opbygning
I foreningens organer sidder repræsentanter fra forskellige håndværksfag.

GENERALFORSAMLINGEN Er foreningens højeste myndighed.
Alle ordinære medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen. Generalforsamlingen vælger bestyrelsen

REPRÆSENTANTSKABET består af en repræsentant fra oplæringsfag i håndværk og industri. Det er oftest oldermanden for det pågældende fag, der er i dag 24 medlemmer. Repræsentantskabet skal bistå bestyrelsen med råd i foreningens anliggender.
Man vælger et medlem til forretningsudvalget for Fredenshus. Dette medlem er ofte formanden for repræsentantskabet.

BESTYRELSEN består af 9 medlemmer. Bestyrelsens opgave er, at varetage foreningens anliggender. Bestyrelsen tager stilling til overordnede spørgsmål vedrørende Fredenshus. Disse fremsættes oftest efter behandling i forretningsudvalget.
Bestyrelsen vælger af sin midte 4 medlemmer til forretningsudvalget for Fredenshus.

FORRETNINGSUDVALGET består af 5 medlemmer, som tager stilling til spørgsmål vedrørende drift og vedligeholdelse af Fredenshus.